FAQ: Hyppige spørgsmål om DIME
Kære DIME brugere. Vi modtager ofte spørgsmål om DIME. Derfor har vi i det følgende samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, og forsøgt at svare på dem. Se her når I er i tvivl om betydning af bestemte begreber i registreringsmodulet, funktionaliteten eller mere generelle spørgsmål. Vi håber at dette kan være en hjælp for jer brugere.
Viser DIME mine fundpladser?
Nej! DIME offentliggør ikke fundpladser. Fundpladsnavne, GPS-koordinater og personlige oplysninger er kun synlige for:
- 1) den enkelte finder
- 2) den ansvarshavende museumsmedarbejder
- 3) fagarkæologer med særlig forskeradgang.
Det tætteste offentlige brugere eller andre detektorbruger kommer er hvilken kommune et fund er gjort i. Vigtigt: Vær opmærksom på ikke at uploade fundbilleder, hvorpå følgende optræder: dit navn, genkendelige personer, GPS-koordinater, fundpladsnavn eller letgenkendelige bygninger/ landskaber.
Hvordan bruger jeg DIME på mobilen?
For at komme i gang med DIME anbefaler vi, at du registrerer dig i portalen på en computer (ikke på mobilen). Dette skyldes at du bl.a. skal tilgå din mail for at validere din brugerkonto.
Vi anbefaler, at du på mobiltelefon benytter DIME APP til at registrere og redigere dine metaldetektorfund.
DIME APP er tilgængelig til både iPhone og Android telefoner
Har du Apple iPhone, kan du hente DIME APP i App Store.
Har du en Android-telefon (f.eks. OnePlus, Samsung, Google, Sony, Motorola, Huawei, Xiaomi m.fl.), kan du hente DIME APP i Google Play.
Alternativt kan du også åbner DIME i en browser på mobiltelefonen og logger dig ind. Du kommer automatisk ind i den mobiltilpassede version, hvor du kan bruge din telefons GPS og kamera til at registrere dine fund i felten.
Hvor kan jeg få hjælp til brugen af DIME?
Der findes en masse hjælpematerialer og –ressourcer på DIME hjemmesiden under OM DIME (ressourcer og vejledninger). Her finder du bl.a. filmen ’Fundindberetning i DIME’ og meget andet som giver svar på de fleste spørgsmål om brugen af DIME. Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål dér, kan du melde dig ind i Facebook- gruppen ’DIME support’.
Hvordan tager jeg et godt fundbillede?
Se guiden til fundfotografering hér eller læs Det Gode Fundfoto af Per Ole Meinertsen, hvis du er i tvivl om, hvordan man tager de gode billeder.Uanset hvilken type fund man tager billede af – uanset om det er en mønt, en fibel eller et gammelt traktorhjul – skal der være målestok med på mindst et af fundbillederne, der lægges på DIME. Dette gælder også, selvom man angiver fundets dimensioner i beskrivelsen. For at fundene kan bruges af arkæologerne, er det helt afgørende, at der er en målestok med. Målestok er alt, hvor der er enten er angivet centimeter og/eller millimeter på. Det kan være en lineal, stykket af en tommestok eller et stykke målebånd, man har nappet fra mormors synålsæske. Bare der er enten centimeter og/eller millimeter på, og det er synligt på fundbilledet. En pakke smøger er ikke en målestok; en sko er heller ikke, en spade er heller ikke, og en hånd i en handske er det heller ikke!
Se filmen eller læs anbefalingerne om det gode fundbillede på DIME hjemmesiden hvis du er i tvivl hvordan man tager de gode billeder. Husk altid følgende: 1) en målestok i cm eller mm, 2) fokus, 3) altid mindst to billeder af en og samme genstand.
Flere billeder kan tilføjes senere. Billedet bør ikke indeholde personer, da dette er i strid med persondataloven. Sørg også for, at fundstedet ikke kan genkendes, med mindre det ønskes offentligt kendt.
DIME forbeholder sig retten til - uden varsel - at skjule fund og/eller billeder, der har karakter af spam, eller som er i strid med retningslinjerne.
Hvad gør jeg hvis mobilversionen ikke viser en præcis placering?
DIME kan kun være så præcis som din telefons GPS. En præcision på 5-10 meter er fuld ud tilstrækkelig til registrering af detektorfund. Hvis du oplever problemer med præcisionen, hjælper det oftest at genstarte DIME eller hele telefonen.
Hvorfor er mit fund pludselig væk?
De grundliggende oplysninger og fundfotos er offentligt synlige i DIME, så snart et fund er oprettet. For at sikre høj kvalitet og troværdighed, er det derfor vigtig, at der ikke uploades fotos, der har karakter af spam. Detektorbrugere rapporterer løbende tilbage til DIME, hvis de påtræffer fund med fotos af andet end metaldetektorfund. Det kan være alt fra fotos af kæledyr til tomme ølflasker. Fotos, der indeholder personer bliver slettet øjeblikkeligt, da de er i strid med persondatalovgivningen. Hvis man ønsker at opretholde et testfund med testbilleder, kan man fjerne flueben i 'Synlig for offentligheden' i sektionen 'Fundstatus'. DIME forbeholder sig retten til at skjule fund og/eller fotos med upassende indhold. Alle data forbliver dog i DIME og kan genskabes, hvis der behov derfor.
Hvorfor kan jeg ikke sende mine fund til museet efter jeg har oprettet og gemt dem?
Når du ikke kan sende data direkte til museet er det fordi ’dit’ museum endnu ikke er med i DIME samarbejdet. I dette tilfælde anbefaler vi EXCEL eksport funktionen under menuen MINE FUND.
Hvornår og hvordan bruger jeg EXCEL eksport funktionen under menuen MINE FUND?
Nogle museer foretrækker at et Excel-ark ledsager de indleverede fund. Du kan generere denne liste i menuen ’MINE FUND’. Først skal du udvælge hvilke fund du vil indlevere ved at klikke på dem enkeltvis. Efterfølgende vælger du Eksportér til Excel i bunden af skærmen, hvorefter der generes en EXCEL fundliste som du kan sende til museet og/eller vedlægge dine fund.
Hvordan sletter jeg et fund?
Du kan kun slette nyligt oprettede fund. Dvs. fund, der f.eks. er færdigredigeret eller sendt videre til museet kan ikke umiddelbart slettes.
Hvordan laver jeg en god fundseddel til mine fund?
DIME anbefaler at dine fund altid følges af en fundseddel til dine fund. Det nemmeste er, hvis du bruger DIME funktionen UDSKRIV FUNDSEDLER.
Hvis du benytter DIME fundsedler, er det meget vigtigt, at dine fund er HELT tørre, når du kommer dem i posen sammen med fundet. Hvis en fundseddel, der er printet med blækprinter på almindeligt papir bliver fugtig, er der risiko for at printerblækket løber ud, og de vigtige oplysninger forsvinder. Alternativet (og måske den bedste løsning) er at lægge fundsedlen i en separat plasticpose sammen med fundet.
Hvis du laver dine egne fundsedler anbefaler DIME, at du printer sedler, hvor navn og fundsted er udfyldt på forhånd, og hvor du kun behøver at skrive DIME ID nr. og evt. GPS-koordinaterne. DIME-ID-nummeret er bindeledet mellem dine fund og de data du har indtastet i DIME. Så husk ALTID at skrive DIME-ID-nummeret på den fundseddel de vedlægger fundet – både ude i marken og hjemme. Til gengæld er DIME-ID-nummeret i princippet det eneste du behøver at skrive på fundsedlen, idet alle andre oplysninger findes i selve systemet. Spørg dog altid på dit lokale museum, hvilke oplysninger de ønsker på fundsedlerne. Hellere for mange (korrekte) oplysninger end for få.
Hvorfor kan jeg pludselig ikke længere rette oplysningerne ved nogle af mine fund?
Så snart du har trykket på ‘INDLEVÈR TIL MUSEUM’ betyder det at museet har redigeringsrettigheder over dit fund. Derfor kan du ikke længere redigere oplysningerne omkring dette fund. Kontakt sagsbehandleren på dit lokalmuseum, hvis noget skal rettes.
Hvad kan og skal registreres i DIME?
DIME er tænkt som registreringsportal for metaldetektorfund fra alle tider og uanset om det er Danefæ eller ej. ALLE(!) fund kan fortælle Danmarkshistorie og derfor kan og må ALLE(!) fund registreres i DIME portalen.
Kan og skal jeg også registrere fund som ikke er gjort med detektor (potteskår, flint, etc.)?
Også potteskår, flint og andre fund fra markerne kan og må gerne registreres i DIME. Men du skal være opmærksom på at klassifikationssystemet er designet for metalfund. Du kan altid vælge enten sten (flint), keramik eller glas i materialefeltet. Og så kan du også altid bruge beskrivelsesfeltet hvis du ikke finder en bestemt fundtype (f.eks. hvis du vil registrere en flintdolk eller lignende).
Skal jeg udfylde alle felter, når jeg opretter et fund?
Nej, ikke alle oplysninger er obligatoriske og mange opdateres helt automatisk. For at oprette et fund skal du dog som et minimum uploade og angive: 1) GPS data, 2) mindst ét fundbillede og 3) klassifikation. Hvis du ikke ved, hvad det er, du har fundet, så vælg ’AFVENTER BESTEMMELSE’ eller ‘UBESTEMT’ og lad fundet være udateret.
Kan jeg også registrere andres fund i DIME?
Nej! I DIME registrerer man kun sine egne fund.
Hvad er DIME-ID-nummeret og hvorfor er det vigtigt?
DIME ID nr. er et unikt nummer, som genereres automatisk hver gang du gemmer et fund i DIME – uanset om det er mobil-brugerfladen eller PC-brugerfladen (f.eks. DIME-ID 1877). DIME-ID-nummeret er bindeleddet mellem jeres fund og de data i har puttet ind i DIME. Så husk ALTID at skrive DIME-ID-nummeret på den fundseddel i vedlægger fundet (med mindre du vælger at bruge DIME fundseddlerne). Til gengæld er DIME-ID-nummeret i princippet det eneste i behøver at skrive på fundseddlen, når i bruger DIME, idet alle de andre oplysninger er i selve systemet. Spørg dog på dit lokale museum, hvilke oplysninger de ønsker på fundseddlerne.
Hvad betyder FUNDET PÅ NATURSTYRELSENS AREALER i kortmodulet?
Dette felt afkrydses hvis man registrerer fund fra et område ejet af staten (Skov- og Naturstyrelsen).
Hvad betyder MUSEUMSSAG i menuen ARKÆOLOGI?
Mange museer tildeler et museums-sagsnummer til en kendt fundplads. Et museums-sagsnummer består normalt af et akronym med efterfølgende sagsnummer (f.eks. MOM18640). Så hvis du tit går på samme fundplads kan du med fordel spørge ’dit’ museum om de har tildelt pladsen et museums-sagsnummer, og om du skal hjælpe dem ved at angive det for de enkelte fund. Men udfyld dette felt kun efter forgående aftale med museet.
Hvad betyder MUSEETS FUNDNUMMER i menuen ARKÆOLOGI?
Alle museer har deres eget fundnummer system, og dette felt vil typisk blive udfyldt af museet. Nogle museer udleverer X-numre til detektorbrugere, og det er oplagt at angive disse numre her, hvis du har fået dem udleveret. Men udfyld dette felt kun efter forgående aftale med museet.
Hvad skriver jeg i tekstfeltet FYSISK BESKRIVELSE
I dette felt har man mulighed for at tilføje mere detaljerede oplysninger om selve genstanden. F.eks. hvis der på en fibel er ornamentik, eller hvis en mønt er så slidt at den ikke længere kan læses. Det er vigtigt at beskrivelsen KUN omhandler selve genstanden.
Kan og skal jeg registrere gamle fund i DIME?
Du må gerne indtaste fund, der er blevet indleveret til museet eller erklæret danefæ før DIME blev lanceret. Men du skal huske at afkrydse feltet 'Indleveret uden DIME-ID (ældre fund)' og indstille korrekt funddato når fundet oprettes (ikke i DIME Mobil). Anfør gerne 'Erklæret danefæ' i beskrivelsesfeltet, hvis det er tilfældet.
Afkrydsning af feltet er vigtigt fordi vi har planer om – på sigt – at migrere de mange ’gamle’ detektorfund samlet ind i DIME portalen. Og til den tid vil vi være nødt til at adskille ’gamle’ og ’nye’ fund.
Hvad er forskellen mellem MATERIALE og ØVRIGE MATERIALE?
Under MATERIALE angiver du altid hvad genstanden primært er lavet af – f.eks. sølv for en mønt eller bronze for en fibel. ØVRIGE MATERIALE kan være vigtigt hvis f.eks. en fibel har spor af forgyldning, emaljeindlægninger eller rest af nålen af jern.
Hvad gør jeg hvis jeg ikke vil offentliggøre et fund på DIME?
Du kan godt oprette et fund på DIME uden at gør den synligt for andre brugere. Under det enkelte fund kan du i menuen FUNDSTATUS altid vælge at skjule et fund for offentligheden.
Denne funktion er tænkt i særlige situationer; hvis du f.eks. har fundet en skat eller det tredje guldhorn, og du først vil afklare strategi for offentliggørelse af fundet med ’dit’ museum eller andre parter.
Hvordan registrerer jeg et fund, hvis jeg ikke ved, hvad jeg har fundet?
Hvis du ikke ved, hvad det er, du har fundet, så vælg ’AFVENTER BESTEMMELSE’ og lad fundet være udateret under angivelse af type og datering. Måske ved du lidt? Du kan derfor også f.eks. registrere en fibel som ’FIBEL’ og ikke gå yderligere i detalje med klassificeringen. Har du et gæt på en funktion og en datering, så angiv det ikke under ”angiv type og datering”, men skriv det i feltet ”beskrivelse”.
Hvis ikke du ved, hvad du har fundet, så kan du altid prøve at bruge Facebook linket.
Du kan også få mere at vide om typiske detektorfund ved at se her: http://harja.dk/vare-kategori/haandboeger/
Hvad skal jeg bruge FACEBOOK linket og linket til de andre sociale medier til?
Med FB linket kan du dele et fund på Facebook og få feedback fra andre detektorbrugere og arkæologer ift. ID og datering af genstanden. Vi anbefaler, at du deler dit fund i den hertil indrettede DIME-ID-gruppen på Facebook, som er direkte tilknyttet DIME-portalen.
Hvad gør jeg i tilfælde af tekniske problemer i DIME?
Hvis du oplever tekniske udfordringer kan du skrive til support@metaldetektorfund.dk. Men husk: DIME er et lille foretagende med begrænset man-power. Du vil derfor nok ikke få svar i weekenden eller ferieperioder.
Hvordan kommer DIME til at udvikle sig fremover?
Den nuværende version af DIME er version 4. Vi indsamler konstant ideer og tanker fra detektorbrugerne og museerne til, hvordan DIME kan gøres endnu bedre, og vi forventer at kunne udsende en opdateret version, DIME 02, i en overskuelig fremtid. Nogle af de funktioner vi gerne vil implementere i den opdaterede version er f.eks.: mulighed for upload af sporlog, forbedret mobilbrugerflade, automatisk data-flow mellem DIME og andre museumssystemer (SARA, MUD, F&F).