I bronzealderen anvendes metal i tiltagende grad til værktøjer, våben og smykker. Bronzen skal importeres langvejs fra, og Danmark bliver en del af et verdensomspændende handelsnetværk. Nogle af de mest hyppige fund fra perioden er økser i forskellige udformninger. Ved DIME ID 12659 er der tale om en klassisk pålstav. Måske er den blevet tabt under arbejde. Måske blev den nedgravet bevidst som led i et rituelt offer til guderne eller forfædrene.
I tiden fra omkring år 0 til ca. 400 e.kr. sætter det magtfulde romerske imperium sit præg på hele Europa. Mange unge krigere lader sig friste af de enorme rigdomme mod syd. Nogle går i krigstjeneste som romerske lejesoldater. Andre slutter sig til de forskellige germanske stammehære, som tager på plyndringstogt i de romerske provinser. Tusindvis af romerske sølvmønter finder i denne tid vej mod nord; nogle som del af lejesoldaternes sold; andre som del af byttet fra plyndringstogterne.
DIME ID 5560 er en klassisk sølvdenar, præget i Rom i tidsrummet 177-192. Mønten er tydeligvis slidt og har været igennem mange hænder, inden den havnede i jorden. Den ene side viser kejser Commodus, som ifølge de samtidige beretninger var en noget usympatisk skikkelse (han portrætteres bl.a. i filmen Gladiator fra 2000). Den anden side viser sejrsgudinden Victoria.
De mest hyppige metalfund fra Danmarks oldtid og middelalder er de såkaldte fibler. Fibel er en fagbetegnelse på spænder, der blev brugt til at fastgøre tøjet, sådan som vi i dag bruger knapper eller lynlåse. Først og fremmest blev fiblerne brugt af kvinder til at holde kjoler eller kapper på plads. Fibler er oftest i bronze, men optræder i forskellige materialer, udformning, størrelse og med varierende udsmykninger, afhængig af perioden - også i oldtiden skiftede moden. Fiblerne er derfor typisk blandt de bedste holdepunkter, når et arkæologisk fundområde/fundmateriale skal dateres.
Fugleformede fibler var populære i den yngre del af jernalderen. Fugle spiller en central rolle både i den Nordiske Mytologi og i kristen tid. Guderne eller valkyrierne kunne forvandle sig til fugle eller bruge fjerham på deres rejser. De to ravne Hugin og Munin var Odins faste følgesvende. Måske refererer fiblernes form til en forestilling om fugle som hjælpeånder eller gudernes budbringere. En anden mulighed er at fiblerne afspejler forestillingen om fugle som bindeled mellem de levendes og de dødes verden.
Vikingerne blev kendt og berygtet for deres plyndringer i Vest- og Sydeuropa. Og de danske krigere kom ikke tomhændede hjem. Blandt detektorfundene er der en del objekter, som er blevet røvet fra britiske kirker eller klostre. Ofte er det forgyldte bronzebeslag, som oprindeligt har prydet en kostbar bog eller et relikvieskrin. Genstandene havde kun en begrænset værdi, men de var smukke og eksotiske. Ligesom DIME ID 110527 blev mange derfor taget med hjem til Danmark og omdannet til for eksempel fibler eller vedhæng.
Guldbrakteater er sjældne, men typiske fund fra Ældre Germansk Jernalder, tiden fra ca. 375/400 til ca. 550 efter Kristi fødsel. Der er tale om små, runde vedhæng af tyndt guldblik med et præget motiv. Mange af guldbrakteaterne viser motiver, som vi kender fra den nordiske mytologi. På DIME ID 39312 ses et dragelignende dyr i færd med at fortære et menneske. Det er nærliggende at tro, at det er selve Fenrisulven, som under Ragnarok ender med at dræbe guden Odin. På denne måde giver brakteaterne os indblik i tilblivelsen af de før-kristne myter og religion i Norden.
Redskaber fra stenalderen er blandt de mest hyppige arkæologiske fund på de danske marker. Metaldetektorbrugere ’falder’ også over genstande af flint og andre stenarter eller keramik. Flintøkser som DIME ID 73802 blev brugt af de første bønder til at fælde træer og omdanne skov til marker. Jægerstenalderen var forbi, og nu skulle der dyrkes korn og holdes kvæg. Danmark som landbrugsnation blev født i denne tid.
Blandt de danske metaldetektorfund er der en stor del engelske mønter. Mange er sikkert ’Danegæld’ og kom til landet i lommen på danske vikinger, som havde deltaget i togterne mod De Britiske Øer. DIME ID 60656 er præget under kong Aethelred II, som blev kendt som "den rådvilde”. Det var under hans regeringstid, at man introducerede begrebet ‘danegæld’, og i 1002 igangsatte han en massakre på danerne i England. Dette var en af grundene til, at den danske konge Svend Tveskæg indledte sin erobring af England. Mønten DIME ID 60656 er sikkert bragt til Danmark af en af Svend Tveskægs krigere.
Dirhemer hører blandt de mest hyppige fund fra vikingetiden. De er præget under skiftende herskere af det Arabiske Kalifat og i arabiske skrifttegn angives udmøntningstedet og prægningsår (efter den arabiske kalender). I midten af mønterne ses normalt også den islamiske trosbekendelse. Ofte findes dirhemer i fragmenteret tilstand, delt i halve, kvarte eller endnu mindre stykker. Dette skyldes deres brug som betalingssølv/klipsølv, hvor man betalte i vægt af sølv.
Hele dirhemer er ofte gennemboret eller har påmonteret en øsken. Dette skyldes, at mønterne blev båret som del af en smykke- eller perlekæde. På denne måde kunne man fremvise familiens rigdom, og man havde altid penge ved hånden, hvis man havde brug for det. DIME ID 102073 er fundet på Ærø. Men den blev præget godt 5000 kilometer derfra, i byen Tashkent i det nuværende Uzbekistan under kalif Harun al-Rashid - i øvrigt den samme kalif, som er en af hovedpersonerne i eventyrsamlingen Tusind og En Nat.
Blandt de mange fund fra Yngre Jernalder og Vikingetid er der en mystisk gruppe af små amuletter, formet som miniatureudgaver af økser, sværd og lansespidser. De små miniaturevåben var en forholdsvis udbredt form for amulet, som sikkert blev båret om halsen. Men vi ved ikke af hvem, og vi kender heller ikke til deres betydning. En mulig tolkning er, at de blev båret af krigere, som var blevet såret i kamp af et sværd, en økse eller en lanse. Måske håbede man, at amuletten ville sikre sin bærer imod igen at blive ramt af det pågældende våben.
Torshammer-amuletterne er måske det mest ikoniske symbol fra vikingetiden. DIME ID 73273 er lavet af forgyldt sølv og tilhørte en særlig højtstående storkvinde eller stormand. Hammeren Mjølner var ifølge de tidligste skriftlige kilder tordengudens fortrukne våben, og hver gang han kastede den, slog det lyn og tordenbrag. Men Thors hammer var også et frugtbarhedssymbol og under vielsesritualer lagde man de små amuletter i kvindens skød for at sikre ægteskabet børn.
Et af de mest typiske vikingetidsfund er de såkaldte trefligede fibler. Fibler af denne type består altid af tre aflange flige, formet som et symmetrisk trekløver. Denne ejendommelige fibelform var inspireret af trekløverformede beslag i sværdbælter, som blev båret af krigere i Det Karolingiske Rige i det nuværende Tyskland og Frankrig. I Skandinavien blev de fremmede beslag lavet om til fibler.
De tidligste trefligende fibler i Skandinavien var omarbejdede sværdbæltebeslag fra Det Karolingiske Rige i central- og sydeuropa. Hurtigt begyndte man også selv at fremstille fiblerne i den ejendommelige trekløverform. På denne måde blev de karolingiske krigeres sværdbæltebeslag til vikingernes kvindesmykker. Et særligt fint eksempel af en hjemligt fremstillet fibel er DIME ID 90462, som er lavet af forgyldt bronze og udsmykket med symmetrisk dyreornamentik i klassisk Borrestil.
Urnesfiblerne er fra tidlig middelalder. De viser altid et eller to dragelignende dyr, et motiv med dybe rødder i den førkristne forestillingsverden. Men kristendommen er på dette tidspunkt allerede veletableret og urnesfiblerne blev uden tvivl tillagt en kristen symbolværdi. Måske repræsenterede de to dyr den evige kamp mellem det gode (Kristus og kristendommen) og det onde (djævelen og hedenskab). Deres store popularitet skyldes sikkert også at man tillagde fiblerne en beskyttende virkning, svarende til en amulet.
Borgerkrigsmønter hører til de mest almindelige fund fra Middelalderen. De er præget i tidsrummet fra 1241 til anden halvdel af 1300-tallet. Typisk er de meget grove i udformningen og deres motiver er begrænset til enkle motiver/symboler. Men borgerkrigsmønterne fortæller alligevel en spændende historie. De bliver til i en politisk krisetid, præget af arvestridigheder og konkurrerende magthavere. Den centrale kongemagt svækkes, hvilket fører til økonomiske problemer, inflation og til sidst sågar til udbredt falskmøntneri.
Kongemagtens krise i 1200-tallet fører til udbredt mistillid til den kongelige mønt. Mønterne fremstilles af sølv-/kobberlegeringer og bliver mindre værd. Mistilliden og inflationen fører også til udbredt brug af udenlandske mønter. Og det bliver værre endnu, da den oprørske Marsk Stig i 1290'erne etablerer sin fæstning på Hjelm, ud for Djurslands kyst. Her begynder han et storstilet falskmøntneri, som bringer hele det danske møntsystem på randen af kollaps. DIME ID 33961 er en af de falske mønter, som prægedes af Marsk Stigs soldater på øen Hjelm.
I middelalderen var pilgrimsrejsen et vigtigt element af kristendommen. I tusindvis rejste danskere i middelalderen til forskellige kristne valfartssteder i Skandinavien og resten af Europa. På pilgrimsstederne kunne man købe små metalmærker i bronze, tin eller bly. Mærkerne var både et minde og en måde at vise omverdenen, at man havde besøgt en af kristendommens hellige steder. De mange detektorfundne pilgrimsmærker viser, at danskerne kom langt omkring i middelalderen, og blandt andet besøgte Rom, Santiago de Compostela, Köln og Trondheim.
DIME ID 13877 er en såkaldt Ibsskal, som er nok den mest genkendelige af alle pilgrimsmærker fra middelalderen. I begyndelsen blev disse muslingeskalsformede mærker båret af pilgrimme, som havde besøgt den hellige Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela, Spanien. Senere kom mærket dog til at symbolisere en gennemført pilgrimsrejse i almindelighed. En forklaring på, hvorfor man efter rejsen deponerede sine pilgrimsmærker på markerne kan være, at man ønskede at overføre mærkernes hellige kraft til sine afgrøder eller dyr.
Når vi i dag ser tilbage på vores fælles fortid, kan man have en tendens til at fremhæve dens lyse sider. Men fortiden har også mørke sider. DIME ID 86752, med det sorte hagekors, er et partimærke fra NSDAP-N, det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti Nordslesvig. Partiet blev oprettet i 1935 som aflægger af det tyske moderparti, og fandt stor tilslutning nord for grænsen. Mærket blev formentlig båret ved reverset af et partimedlem indtil engang i 1944/45, hvorefter denne nok fandt det mest passende at skille sig af med mærket igen.
Det er de færreste fund, som tvinger os til at omskrive Danmarkshistorien. De fleste fortæller bare en lille lokal og personlig historie. Sådan som det lille blikæskelåg DIME ID 82943. Detektorbrugere finder og registrerer mange af disse æsker af forskellige mærker, som i lang tid blev brugt som emballage til kondomer. Æskerne findes primært på de bynære marker, og ofte bag læhegn eller i skovbrynet. Hvordan de er havnet på disse steder, kan man nok selv danne sig et billede af.
Vi kan ikke vide, hvad fremtidens arkæologer vil forske i. Derfor gælder det om at indsamle så meget som muligt i dag – også de fund som ikke er Danmarkshistorie. I hvert fald ikke endnu...
