DIME Fundekspert
Trefliget fibel 120136
Trefliget fibel med DIME-nummer 120136 blev fundet ved afsøgning d. 12. april 2013 i Frederikshavn Kommune.
Ifølge finders oplysninger, er der tale om en trefliget fibel dateret til vikingetid (ca. 750 - 1066), fremstillet af kobberlegering (f.eks. bronze).
Finder har ikke oplyst genstandens mål og vægt.
Finder beskriver endvidere: fragment af en meget beskadiget fibula, muligvis pladefibel eller trefliget fibel. Ornamenteringen på oversiden er næsten væk, men kan have været en form for entrelac mønster. C 41986
Fundet er erklæret danefæ af Nationalmuseet.
Generel typebeskrivelse
De trefligede fibler er en typisk og næsten ikonisk fundgruppe fra vikingetid. Som navnet siger består fibler af denne type altid af tre aflange flig, formet som en symmetrisk trekløver. Enderne af fligene er typisk afrundet. Midterstykket er ofte trekantet og let hævet. Forsiden er normalt ornamenteret med enten geometriske mønster, fletbånd, planteornamentik og/eller dyrestil. Størrelsen varierer typisk mellem 40 og 60 mm i maksimal diameter. Typisk er fibulaerne støbt i bronze og ofte blev de enten fortinnet eller forgyldt. De findes også i sølv og i guld (det sidste dog kun meget sjældent). Ligeledes kan der i sjældne tilfælde være indlægninger i niello. På den flade bagside af fiblerne findes normalt ophængning og holder til en jernnål.
Baggrund
Fibula eller fibel er fagbetegnelsen på spænder, der i oldtid og middelalder blev brugt til at fastgøre tøjet. Fibula betyder “spænde” på latin. Fra gravfund, hvor man har fundet trefligede fibler ‘in situ’ (dvs. på deres oprindelig plads på den afdødes krop) ved man at trefligede fibulæ indgik i kvindedragten. Her blev de ofte båret sammen med et par af de typiske skålformede fibler.
Symbolsk betydning
De trefligede fibler bliver enormt populære i løbet af 800-tallet og bruges langt ind i 900-tallet. Men hvorfor begyndte man i Norden pludselig at fremstille og bruge fibler med den usædvanlige trekløverform? Svaret skal søges udenfor Skandianvien, i det Karolingiske Rige. Dette storrige strakte sig dengang over det meste af Central- og Sydeuropa. Her indgik lignende, trefligede beslag i krigernes sværdbælter. De var ofte lavet af forgyldt sølv og ornamenteret med planteornamentik, som skulle efterligne akantusplanten. Fra tidlig 800-tal stiftede vikingerne bekendtskab med de karolingiske krigers sværdbælter. Nogle så dem under plyndringstogterne mod vest og syd, og fik sig måske et karolingisk sværdbælte med som del af plyndringsgodset; andre gik i tjeneste hos de Karolingiske herskere og fik bæltet foræret af deres nye magthavere. Hjemme i Skandinavien var der nogen som fandt på at lave de Karolingiske bæltebeslag om, og brug dem som spænder i stedet. Det var god skik at omarbejde plyndringsgods til smykker og spænder. På denne måde kunne man vise omverden at man havde været på langfart i det fjerne, enten på plyndringstogt eller som lejesoldat. Hurtigt nøjedes man ikke bare med at omarbejde karolingiske bæltebeslag til fibler; man begyndte også selv at fremstille dem i Norden. I starten kopierede man herved den karolingiske akantusornamentik. Men hurtigt gik man over til at udsmykke fiblerne med geometriske mønster, eller man gav dem et nordisk præg og udsmykkede dem med fletbåndsmønster eller dyrestil. På denne måde blev de karolingiske krigers’ sværdbæltebeslag til vikingernes kvindesmykker; og allerede i 900-tallet havde de fleste sikkert glemt hvorfor man gik med trefligede spænder på brystet.
Typer og variationer
Trefligede fibler optræder i mange forskellige udformninger, varierende fra meget enkle typer med geometriske ornamentik til mere kunstfærdige eksemplarer med ornamentik i fletbånd og/eller dyrestil. Ifølge Maixner (2005) kan de trefligede fibler opdeles i en række overordnede grupper med en lang række undertyper. Følgende er de vigtigste (se også billederne):
Gruppe P: Trefligede fibler med planteornamentik, som enten er omarbejdede beslag af karolingisk oprindelse eller som minder meget om deres karolingiske forbilleder med udsmykning som efterligner akantusplanten
Gruppe G: Trefligede fibler med geometrisk ornamentik, som f.eks. enkelte mønstrer af streger, zig-zag, skraveringer eller eller punkter
Gruppe E: Trefligede fibler med fletbåndsornamentik
Gruppe F: Trefligede fibler med blandet fletbånd- og dyreornamentik
Gruppe Z: Trefligede fibler med dyreornamentik (oftest optræder de såkaldte gribedyr)
Særlige kendetegn og forvekslingsmuligheder
Trekløverformen gør de trefligede fibler let genkendeligt. Ofte findes de dog i stærkt fragmenteret stand, i form af kun en enkelt flig eller et midterstykke. Især fragmenter af trefligede fibler kan nemt forveksles med fragmenter af rektangulære eller tungeformede pladefibler.
Læs mere
Maixner, B. 2005: Die gegossenen kleeblattförmigen Fibeln der Wikingerzeit in Skandinavien. Universitätsforschungen zur prähistorischen Archäologie (UPA) 116. Bonn: Rudolf Habelt GMBH.
